Redigeret den 23-05-2011

Fredag 27.07.07

Kører hjemmefra kl. 12.30,  temp. 16°  KM 17243. Vi kører til den første rasteplads efter Stilling, for at mødes med de andre 3 par, som vi skal følges med. Vejret er noget afvekslende, men vi kom først til restepladsen og så i solskin. Der ventede vi på de andre. Jeg havde ikke fortalt at vi havde købt en ny bil det skulle være en overraskelse. Der havde nu heller ikke været meget tid til det, da jeg hentede den om onsdagen og vi rejser her om fredagen. Det er den nye Santa Fè, model 2007, som kun er et halvt år gammel. Den har kørt 17.125 km. Min broder var den første som kom, vi gik over på bænken og fik noget kaffe. Lidt efter kom Joan og Jes, de kom også over på bænken. Så nu mangler vi kun Emmy og Jørgen, inden de kom begynder det at regne faktisk ret så kraftigt. Vi måtte løbe over til bilerne, og i det samme kom de. Så vi blev enige om at hilse ordentlig på hinanden nede ved grænsen, vi skulle lige handle ind til turen. Vi var ved Scandinavian park kl. 1400 og holdte en pause på en 1 time. Vi kom til campingpladsen Brunautal ved Bispingen-Behringen, En god overnatnings campingplads. Koster € 15.50  kørt km 414.

 

Lørdag 28.07.07

Vi stod op kl. 6.00 og der var overskyet. 16°. Fik noget morgenmad og kørte lidt i 8. Vi var inde for at tanke op ved en Shell station kl. 13.45 og Victor var også ude for at blive luftet og få noget vand. Vi får snakket noget i vores walkie-talkies. Vi taler om ting lige fra, hvordan de andre bilister kører, om vi så noget af det landskab vi lige har passeret eller det kan være hvordan vores biler og CV kører. De er simpelthen kanon gode at have med, for vi behøver jo ikke og kan se hinanden og vi bliver heller ikke sådan lige væk fra hinanden.

Camping Municipal avesnes-Sur-Helpe. Vi kørte fra Motorvejen, i Belgien, i byen Mons, via Maubeuge på National Route N2. Vi ankom til campingpladsen kl. 17:30. Den ser ud til og være meget velholdt med græs og hække, gangarealerne til toilet-forholdene er i top. Man kan godt se at alle er nysgerrige når der pludselig kommer 4 vogntog på en gang. Det fylder godt i landskabet, nok også meget. Kørt 670 km. 1 døgn koster €15.

Vi blev samlet og fik noget at spise samt noget aften hygge og kl. 22:30 gik vi i seng.

 

 

Camping Brunautal Camping Brunautal Camping Brunautal
Tank stationen ved Shell Camping Municipal avesnes-Sur-Helpe Camping Municipal avesnes-Sur-Helpe

Søndag 29.07.07

Vi stod op klokken 06:00 og fik morgenmad, kørte videre kl. 08:00 da lågen blev åbnet. Vejret i dag er ret kedeligt. Det havde regnet i nat og nu er der overskyet og kun 15°. Nu skal vi tænke på at vi er ved at være noget nede i Frankrig og mens vi kører der ned ad håber vi på bedre vejr. Omkring kl.13:00 gjorde vi holdt for at strække benene. Der er jo også nogen som skal ryge og Victor skal luftes og have noget vand. Og stadigvæk skinner solen ikke. Vi ankom til campingpladsen lidt før kl. 18:00. Campingpladsen Val de Boutonne. km 17.400. Campingplads Saint-Jean-D'Angély ser godt ud, toilet forholdene er i orden. Lige udenfor campingpladsen er der en pizza bod, og vi blev enige om at købe pizza til aften. Da jeg skulle til at skrue støttebenene ned åbner jeg bagage rummet op for at tage nøglen. Men den var der ikke!!!!! Så kom jeg i tanke om da vi holdt pause, ved middags tid, skulle jeg skubbe batteri scooteren fremad, den var nemlig skredet bagud, så den kunne ridse bagruden. Der havde jeg taget støttebens-nøglen ud og placeret den på trekanten, på trækket. Der ligger den nemlig godt når man har etableret sig. Jørgen fortalte så at da vi skulle betale for motorvejen, så han en støttebens nøgle og tænkte på, om han skulle stoppe og tage den med. Vi holdte nemlig ikke i samme bås, for at betale motorvejs told, så jeg kørte derop igen, men kunne ikke finde den. Det vist sig at den har lagt på trækket, den halve dag, og var falden af. "Gud ske tak og lov” for at der ikke skete noget, for Jørgen kører nemlig bag mig. Så jeg behøvede at låne mig frem resten af ferien. Lige uden for pladsen er der en sø og ovre på den anden side er der opstillet nogle telte hvor der serveres mad og øl. Vej D17 kørt km 670. 1 døgn koster €17,50.

 

 

Val De Boutonne-Saint-Jean-D'angély

Val De Boutonne-Saint-Jean-D'angély

Val De Boutonne-Saint-Jean-D'angély

Mandag 30.07.07

Vi kørte videre sydpå kl. 8.00. Vi skal over Pyrenæerne i dag og så regner det også i dag, Vi passerede Biarritz og efter at have kørt et stykke kan man begynde, i det fjerne, at se bjergene rejse sig. Det er ikke fordi det er besværlig at køre igennem de forskellige pas, men det er noget af en flot natur at passér igennem dem. Vi tog af motorvejen og var ved byen Zarautz, og campingpladsen ligger på toppen af den store bakke, med udsigt over byen og Atlanterhavet. Jeg tipser til at vi kører i en 9 % stigning. Ankomst ca. 12:30 til campingpladen, Gran camping Zarautz. De fik os placeret sådan at vi lå i en trekant, så alle 4 vogne var placeret så dørene vendte ind mod hinanden. Kanon godt. Vi sidder ovre ved Emmy og Jørgen, der starter vi med aperitif. Man kan lige få øje på Joan og Jes’ CV, Ingerlise og Leif i baggrunden til venstre og billedet er taget ovre fra vores, km 280. 3 døgn koster € 68,37.

 

Udsigt fra toppen over Zarautz

Leif og Jørgen på udkik

aperitif

Tirsdag 31.07.07

Stod op kl. 7:00 og der var overskyet. Kl. 10:00 kom solen og der blev 20°. Vi har spist morgenmad og vi er klar til at køre en tur til Bilbao for at se Guggenheim Museum, da vi parkerede bilerne var temperaturen kommet op på 36°.

Søndag den 19. oktober 1997 kom Bilbao på verdenskortet, da åbningen af Guggenheim Museet fandt sted. En bygning uden sidestykke - et fatamorgana bygget i titanium, sandsten og glas rejser sig ved havnefronten. Et kunstnerisk bygningsværk der sammen med den gamle bro skaber en unik skulptur, indeni er der oven i købet et fremragende museum med spændende rum og lysindfald fra høje vinduer. De første 18 måneder havde der været 2 millioner besøgende. Et fantastisk bygningsværk man ikke må snyde sig selv for at opleve, et sanseindtryk af et bygningsværk og et af de betydeligste bygningsværker i det 20. århundrede. Guggenheim ligger ikke kun i Bilbao, men også i New York, Berlin, Venedig og snart i Las Vegas. Bilbao er hovedstad i den baskiske provins Vizcaya, 10 km fra den spanske kyst. Bilbao og de omkring liggende satellit byer har haft den største industrikoncentration i Spanien. Der har været brugt meget jernmalm i området, og byen var centrum for jern- og stålproduktion. Selv om byen ligger langt fra kysten, kan den anløbes af store tankere. Vi var tilbage på CP kl.18:00. Km 86

Museum koster €12.50  

 

Langs kanalen

Museum Guggenheim i titanium

Edderkop ved Guggenheim i bronze

Skygge af manden

Museum Guggenheim i titanium

Museum Guggenheim i titanium

 

Onsdag 01.08.07

Vi stod op kl.7:00 og der var overskyet og 20°. Der er faldet meget fugt i nat. Vi fik morgen mad og kørte kl. 11:00, til San Sebastian.

San Sebastian er den kulturelle hovedstad i baskerlandet, som ligger ved kysten i det nordvestligste hjørne af Spanien. Tæt ved den franske grænse. Få byer har så smuk en beliggenhed ved en bugt omkranset af bjerge og pragtfulde strande og med en strandpromenade med palmer. Op til 100 år gamle japanske træer. Der er ca. 180.000 indbyggere. Vi sad på promenaden og fik en øl. Vi gik rundt inde i byen og lidt senere tog vi noget at spise. På vej hjem var vi ude og handle mad og vin. Senere på aftenen fik vi pakket sammen da vi skulle videre næste dag. Km 56. 3 dage koster €68.37.

 

Torsdag 02.08.07

Vi kørte kl. 9.30 efter morgenmaden. Solen skinner og der er 16°. Vi har ikke så travlt, da vi ikke skal køre så langt i dag. Kl. 11.30 var vi ved campingpladsen Aritzaleku Kampina. Vi kommer ind i informationen og alt er optaget. Snakken går frem og tilbage og damen sagde at hun kun havde to telt pladser tilbage, vi blev enige om at tage dem og så køre næste dag til den næste campingplads, som vi havde planlagt. Det var også godt at vi havde ”mover” på ellers var vi ikke kommet ind på det lille område. Km 125 1 dag koster €17.50

Kl. 17.30 kørte vi en tur, ind til Pamplona for at se hvor tyrene løber gennem gaderne.

 

4 CV på 2 teltpladser

søen ved CP aritzaleku

Gaden hvor tyrene løber

 

Fredag 03.08.07

Vi stod op omkring kl. 7:00 og kørte kl. 10.00 i solskin og 20°. Da vi skulle derfra har campingpladsen ensrettet trafik. Det vil sige, da vi var kommet lidt op af vejen, skulle vi dreje 120° til højre. Det kunne da bare slet ikke lade sig gøre og vi måtte koble af og køre bilen ind på den anden vej. Alle hjalp med at få vendt vores campingvogne og så gik det alligevel, og lejerchefen trykkede på knappen til bommen da vi kom op til udkørslen. Vi kom ud på den store vej N-40 mod Huesca.

Vi ankom til campingplads Iturbero Lumbier Navarra. Kl. 12:00 Km 78.

Senere på dagen, efter vi er kommet på plads, tog vi ned til floden for at bade og blive afkølet lidt. Vi var også en tur oppe i byen og midt på torvet var der et lille museum som havde en udstilling fra det lokale område. 

 

Lørdag 04.08.07

Stod op kl. 07:00 til en skyfri himmel og temperaturen på 12 grader. Leif og jeg var ude og løbe, vi tog turen omkring nogle slugter som lå lige uden for campingpladsen. Medens vi løb kiggede vi op på klipperne hvor vi kunne se nogle Gåse-gribbe flyve rundt. Efter morgenmaden kunne vi konstatere at køleskabene så noget tomme ud, så vi tog ud for at handle i Sangüesa og bag efter fik vi en god forfriskning da der var ved at være varmt. 33°

Senere på dagen tog vi ud i natur reservatet Foz de Lumbier, hvor Gåse-gribbene holder til. En smuk slugt hvor floden Rio Irati løber gennem og langs med den, går vi på det gamle jernbane spor som forbandt Pamplona og Sangüesa. En kanon tur.

 

Ude og handle i Sangüesa

Skiltet for naturparken

På vej ind i slugten

Natural foz de Lumbier

Det gamle jernbane spor

Gåse gribbe

 

Søndag 05.08.07

Stod op kl. 8:00, temperaturen er på 16° og let skyet. Kl. 11:15 er der 26º og vi er på vej til byen Jaca, hvor vi skal se et kloster som ligger uden for byen. San-Jvan-de-la-pena, som er bygget ind i klippen og som ligger i 1200m højde. Det blev fundet i år 920 og der var det kun et lille munkekloster, som er i den nederste del af bygningen. Senere op gennem tiden er det så blevet udvidet og muren som man kan se, gik helt op til bjergvæggen som så dannede et loft. Det midterste billede er fra det 12. århundrede og er den vigtigste del af selve klosteret og ved søjle buerne fortælles der fra Jesus’ barndom og liv.

Billederne, nedenfor viser, at man simpelthen har bygget udenom, de gamle murer, efterhånden som de er gravet frem. De fortæller, hvad de foretog sig i de forskellige rum, som de har gravet frem. Det var simpelthen en kanon oplevelse. Vi kom hjem kl. 20.15 efter en formidabel oplevelse. Km 190. Entre for to €80,00. Camping Iturbero Lumbier  Navarra 3 dage € 70,95 

 

San-Juan-de-la-pena

San-Juan-de-la-pena

San-Juan-de-la-pena

San-Juan-de-la-pena

San-Juan-de-la-pena

San-Juan-de-la-pena

 

Mandag 06.08.07

Stod op kl. 7.00 overskyet og 20º. Vi blev enige om at køre fra pladsen ved 9.30 tiden. Vi kørte ad vejen mod Jaca, nr. N240, og drejede fra ved Puente la Reina de Jaca, vej A132. Det var virkelig en meget flot rute, hvor vi kørte langs floden, hvor vi så tre, fire gummibåde, som var på vej ned ad floden. En rigtig rafting tur. Lidt længere fremme kom vi forbi nogle flotte bjergformationer. Jørgen fik øje på nogen der klatrede på dem, vi blev enige om at vi skulle ud at se på det næste dag. Vi ankom til Huesca ved 12.00 tiden. Campingpladsen ligge inde i byen, Camping San Jyorge. Ud på eftermiddagen tog vi ind til byen for at se på den, vi gik gennem parken som kunne byde på lidt af hvert, vi kom også gennem den lyserøde plads og omme i en af side gaderne fandt vi en forfriskning, inden vi havnede oppe i en af de store kirker. Km 140.

Tirsdag 07.08.07

Temperaturen var på 17º og overskyet. Det har regnet i nat, min bror og jeg var ude og løbe her til morgen. Vi kørte tilbage ad vej A-132, for at komme på vejen til Castillo De Loarre, som ligger 1070 m oppe. Den blev bygget i 11 hundrede tallet og har været et monument siden 1906. Den har en fantastisk udsigt ud over Huesca området. Entre € 4 for to.

Vi fortsatte og kom ned til floden, hvor vi så de gummibåde som tidligere sejlede ned ad floden. Der var en del holdepladser da floden snoede sig gennem landskabet, kanon flot. Da vi kørte tilbage skulle vi op og se på de rødlige bjergformationer, som stod helt lodret. I dag er der igen nogen der klatrer op ad siden, de er der hvor bjergsiden hælder forover. Dvs. de hænger med ryggen ned mod jorden lige nedenunder dem. Utroligt. Hjemme igen. Kørt km 108. 2 overnatninger koster € 39.70.

Park i Huesca

Det lyserøde tov

 

Castillo De Loarre

 

 

Onsdag 08.08.07

Vi stod op kl. 6.00 solskin, men koldt, 14º. Spiste morgenmad og var klar til at køre kl. 9.00. Vi ankom til campingpladsen Vilanova park, som ligger i byen Vilanova, i La Geltru, kl. 12.45. Vi har fået os placeret, men vi ligger to og to da vi ikke fik pladser sammen. Der er ca. 100m ned til de andre to, som heller ikke ligger sammen. Den ene ligger på en anden vej men lige overfor hinanden. Vi har været rundt på noget af pladsen men ikke det hele, da der er plads til 5000 personer på pladsen, så den er ikke helt lille. Vi har fået informationer omkring bus og tog så vi kan komme til stranden og til Barcelona. Vi vil ikke tage bilen der ind. Det er fint vejr sol og 28º dejligt. På billedet står der P47 men det passer ikke, min bror ligger på P68, (P48), vi ligger helt ude i yderkanten og det passer os fint, ingen støj og kørsel af biler der skal forbi. Vi har været rundt på pladsen og skulle til at slappe lidt af, da June opdagede at Victor var kommet over på den anden side af hegnet, helt ærligt, han mangler opdragelse. Helt tilfældigt lå der to stiger, som jeg brugte til at komme over, da hundesnoren var viklet ind i græsset, så han ikke kunne komme fri selv.  

Indgang til Vilanova park

Plads nr. P67

Henter Victor

 

Torsdag 09.08.07

Vis stod op kl. 7.30 solen skinnede og med 18º og vindstille. Da vi havde fået morgenmad kørte vi, kl. 10.45, ud for at finde en vinbonde, hvor vi kunne købe noget vin. Jeg tastede ind på TT GO, for vinhandel og den fandt da også nogle. Da vi kom frem viste det sig at de lå inde i byen. Men det er vinhandlere hvor der er tanke og hvor de pakker vinflasker i kasser. Det var godt nok ikke lige det vi gik efter så vi spurgte om vi kunne købe noget, men vi kunne heller ikke købe noget her. Vi kom til en vinhandel som hedder Torres og her fik vi en seddel, med vejen aftegnet ud til gården. Da vi kom derud var det et stort foretagende med kontor og lagertanke. De sendte bud efter en fra kontoret som kunne snakke engelsk og så vi fik nogle smagsprøver. Det endte jo også med at vi købte noget af det dyre vin. Bagefter kørte vi om i gården og fik tanket vores plastik dunke for 1€ per liter. Billigt og det smager godt. Da vi kom hjem til campingpladsen tog vi ned i poolen for at blive kølet lidt af. Samt vi fik nogle forsyninger. Det blæser en del i dag og efter en god times tid gik vi tilbage til CV. Kl. 19.00 var der stadig solskin og 28º. Vi samles for vi skal da lige have en aperitif, inden grillen skal tændes. Kørt i dag km 40.

 

Vinhandel Vallformosa

Afslapning ved poolen

Den øverste pool

Fredag 10.08.07

Stod op kl.7.30 i solskin 18º. Efter morgenmaden tog vi bussen lige udenfor hoved indgangen, til campingpladsen, og nede i byen kom toget forbi, lige ind til Barcelona. Det kunne ikke være nemmere. Da vi stod af toget skulle vi gå et stykke for at komme på ramblaen. Vi tog en forfriskning inden vi startede. Så gik turen der ned ad og til sidst havnede vi nede ved Columbus statuen. Der var mange mennesker på gaden. For enden af Ramblaen tog vi undergrund banen op til Gaudi katedralen. Der var simpelthen så lang en kø at vi ikke kom ind i den. Vi gik et stykke vej for at komme tilbage til toget for at komme hjem. Da toget kom, stod der mange mennesker på perronen. Der var min bror Leif lige ved at blive bestjålet, da de rodede nede i hans lomme for at finde pungen. Men heldigvis opdagede han det i tide. Vi fandt også ud af at der var en gruppe, på omkring 5 personer, som simpelthen forvirrede folk. Nå men vi kom hjem til campingpladsen  og fik startet grillen.

 

" width="320" height="240">

La Ramblaen start forfriskning

La Ramblaen start

La Ramblaen

La Ramblaen

La Ramblaen

Kalumbus

Mig selv

Svævebane til udsigt over byen

Frokost tid

Gaudi katedralen

Gaudi katedralen

Gaudi katedralen

Lørdag 11.08.07

Stod op kl.7.00 og gik en tur med Victor, solskin og 18º. Leif og jeg var ude og løbe. Senere på dagen tog vi ud for at handle til køleskabet da det igen så noget tom ud. Om eftermiddagen fordrev vi tiden nede ved poolen, udmærket.

 

 

Søndag 12.08.07

Vi stod op kl. 7.30 og der var overskyet 23º. Der kom lige et par dråber og det så noget faretruende ud. Det blev ikke til meget sol der kom frem. Vi tog til stranden og det var bare super, vandet var bare varmt, ca. 25-26º og høje bølger. Vi havde Victor med, men til vores store forbavselse kunne han ikke komme med ned til stranden, da det var forbudt at have hund med. Så han måtte blive i bilen og jeg gik tit op til ham, for at han kunne få noget frisk luft ind i bilen og noget frisk vand. Da vi kom hjem gik vi ned for at spille petanque. Da vi var færdige gik vi op og startede grillen. Sidst på aftenen blev det rigtig tordenvejr, det lynede over det hele, så jeg måtte side med Victor på skødet. Han var rigtig bange. Ingerlise var forberedt på regnvejret

 

 

Mandag 13.08.07

Stod op kl. 8.00 solskin og 21º. Vi fik morgenmad og vi skulle til Tarragona i dag, men vi skal lige have ryddet op og fejet tæppet fra gårdagens regnvejr. Vi tog af sted kl. 10.00. Vi skulle se romer muren og amfiteatret samt den romerske akvædukt som forsynede byen fra en flod ca. 32 km derfra. Tarragona ligger 98 km syd fra Barcelona på en klippe bakke ud til middelhavet, den blev koloniseret af romerne. År 218 f.kr. blev byen, under kejser Augustus, hovedstad for Roms iberiske besiddelser, et område der dækkede halvdelen af det nuværende Spanien. Et dejligt område som er værd at besøge. Der er så meget at se på. Kørt i dag Km 86.

 

den Romerske mur

Amfiteater

Akvædukt

Tirsdag 14.08.07

Stod op kl. 7.30 solen skinnede og 19º. Efter alt det morgenlige, tog vi ud for at handle til hjemturen, som nærmer sig med hastige skridt. Da vi kom hjem tog vi ned til poolen og om aftenen var der fyrværkeri. Jeg ved ikke om det var fordi vi skulle rejse. 7 dage € 309.71.

 

Onsdag 15.08.07

Stod op kl. 06.00 overskyet 22º. Da vi havde fået morgenmad kørte vi kl. 8.00. Vi ankom til camping Municipal Ville de Macon, kl.18.15. Vi spiste sammen og kl. 22.15 ind og sove. Kl. 01:00 startede det med at regne. Kl. 03:00 torden og lyn. Så vi sov ikke ret godt den nat. Km 771. En overnatning koster  €17.20.

Torsdag 16.08.07

Jes kom og vækkede os kl.6:00 hvor vi fik morgenmad. Da vi skulle pakke det sidste sammen regnede det bare helt enormt. Hele græsplænen stod under vand. Kørte kl. 7:45. Vi ankom til campingplads Munster kl.19:00. Det tog over en time for at komme ind på pladsen. Vi måtte udenfor pladsen hvor vi fik en nøgle til at komme gennem gitter porten, ved toiletterne. Vi var oppe og spise i restauranten, dejlig middag med et pr. øl. Kl. 22:30 tilbage i CV, for at gå i seng. Km 760, en overnatning koster €25.50.

Campingplatz Munster

Campingplatz Munster

Campingplatz Munster

Fredag 17.08.07

Stod op kl. 6.00 og der var virkelig koldt, kørte kl. 8.00 og ankom hjemme kl. 18.40 Km 633,5.

Slut på en virkelig KANON ferie. Med mange oplevelser, som først skal på plads hen af vejen.

Km tæller   23.175

Km             5932

Diesel         5.672.16

Camping     4.480,75

motorvejs afgift    1.388,50

 Hvis du ønsker at se flere biller fra Spanien turen

klik her

Gå til toppen

Gå til Menu